Hvidtjørnbær kryddersnaps mild og delikat
Af Min Madopskrift
Bær giver for det meste en rigtig god kryddersnaps, og bær fra hvidtjørn er heller ikke nogen undtagelse.
Hvidtjørn kryddersnaps er vel oplagt at lave. Der gror næsten hvidtjørn overalt, blandt andet ofte i hegn, naturområder samt ved strand og skov.
Hvidtjørn er en stor busk som kan blive et lille træ. Det er de knaldrøde bær som kommer om efteråret som kan bruges i naturmedicin.
De røde bær giver den færdige kryddersnaps en lys rødlig farve og smagen er meget mild og delikat.
Inden du går i gang kan du læse vores guide her: Kryddersnaps guide
Ingredienser Hvidtjørnbær kryddersnaps:
- Et halvt fyldt glas med bær fra hvidtjørn
- Vodka triple distilled
Fremgangsmåde:
Skyl bærrene og tag kun de bedste bær og fyld halvdelen af et glas.
Tilsæt vodka, fyld helt op til låget og skru låget godt på.
Lad blandingen trække mørkt og tørt i ca. 1 måned, gerne 2 måneder.
Si herefter bærrene fra og hæld snapsen på flaske eller karaffel.
Drammen bør trække yderligere 2 uger inden den drikkes.
Er din kryddersnaps ikke som den skal være, læs følgende artikel som måske kan redde din dram.
The post Hvidtjørnbær kryddersnaps appeared first on Min Madopskrift.